Spørgsmålet om, hvorvidt droner er iboende sikre, er et af de første spørgsmål, der falder fagfolk inden for olie, gas og kemi i tankerne.
Hvem stiller dette spørgsmål, og hvorfor?
Olie-, gas- og kemiske anlæg opbevarer benzin, naturgas og andre meget brandfarlige og farlige stoffer i beholdere såsom trykbeholdere og tanke. Disse aktiver skal undergå visuelle inspektioner og vedligeholdelsesinspektioner uden at bringe sikkerheden på stedet i fare. Det samme gælder kraftværker og anden kritisk infrastruktur.
Men selvom der ikke fandtes iboende sikre droner, ville det ikke forhindre droner i at udføre visuelle inspektioner i olie-, gas- og kemiske industrier.
For at kunne skitsere emnet om egensikre droner korrekt, lad os først se på, hvad der kræves for at bygge en virkelig egensikker drone. Derefter vil vi se på løsninger til at reducere risiko og bruge droner på steder, hvor vi ellers ikke ville bruge dem. Endelig vil vi se på, hvad fordelene ved at bruge droner er på trods af risikoreducerende procedurer.
Hvad kræver det at bygge en iboende sikker drone?
Først er det vigtigt at forklare, hvad iboende sikker betyder:
Egensikkerhed er en designtilgang, der sikrer sikker drift af elektrisk udstyr i farlige områder ved at begrænse den elektriske og termiske energi, der kan antænde et eksplosivt miljø. Det er også vigtigt at definere det niveau af egensikkerhed, der skal opnås.
Forskellige standarder anvendes verden over til at regulere brugen af elektronisk udstyr i eksplosive atmosfærer. Standarderne varierer i nomenklatur og specificitet, men alle er enige om, at over en vis koncentration af farlige stoffer og en vis sandsynlighed for tilstedeværelsen af farlige stoffer skal elektronisk udstyr have visse egenskaber for at mindske risikoen for eksplosion. Det er det niveau af iboende sikkerhed, vi taler om.
Måske vigtigst af alt må egensikkert udstyr ikke generere gnister eller statiske ladninger. For at opnå dette anvendes forskellige teknikker, herunder olieimprægnering, pulverpåfyldning, indkapsling eller blæsning og tryksætning. Derudover må overfladetemperaturen på egensikkert udstyr ikke overstige 25 °C (77 °F).
Hvis der opstår en eksplosion inde i udstyret, skal det konstrueres på en sådan måde, at eksplosionen inddæmmes, og det sikres, at der ikke frigives varme gasser, varme komponenter, flammer eller gnister i det eksplosive miljø. Af denne grund er egensikkert udstyr normalt omkring ti gange tungere end ikke-egensikkert udstyr.
Droner og deres iboende sikkerhedsegenskaber.
Kommercielle droner opfylder endnu ikke disse standarder. Faktisk har de alle de egenskaber, der gælder for farligt udstyr, der flyver i eksplosive miljøer:.
1. Droner indeholder batterier, motorer og potentielt LED'er, som kan blive meget varme under brug;
2. dronerne har højhastighedsroterende propeller, der kan generere gnister og statiske ladninger;
3. Propellerne er monteret på børsteløse motorer, der udsættes for miljøet for afkøling, hvilket er med til at generere statisk elektricitet;
4. droner designet til indendørs brug udsender lys, der kan generere varme på over 25 °C;
5. Droner skal være lette nok til at kunne flyve, hvilket gør dem meget lettere end iboende sikre enheder.
I betragtning af alle disse begrænsninger vil en seriøs, iboende sikker drone ikke kunne forestilles, medmindre vi opdager, hvordan vi kan kompensere for tyngdekraften på en mere effektiv måde, end vi gør i dag.
Hvordan kan droner forbedre inspektionsprocessen?
I langt de fleste tilfælde vil de ovenfor beskrevne risikoreducerende foranstaltninger kun have en mindre indflydelse på droneopdrift uden større problemer med ydeevnen. Selvom det afhænger af den udførte inspektion eller den specifikke anvendelse, er der en række faktorer, der favoriserer droner, når man afvejer fordele og ulemper ved at indsætte droner versus mennesker. Disse er de vigtigste.
-Sikkerhed
Først skal man overveje virkningen på sikkerheden. Det er umagen værd at indføre droneteknologi på menneskelige arbejdspladser, fordi mennesker så ikke behøver at fysisk inspicere aktiver i lukkede rum eller farlige områder. Dette omfatter øget sikkerhed for mennesker og aktiver, omkostningsbesparelser på grund af reduceret nedetid og eliminering af stilladser samt muligheden for at udføre visuelle fjerninspektioner og andre ikke-destruktive testmetoder (NDT) hurtigt og oftere.
-Hastighed
Droneinspektioner er meget tidsbesparende. Veluddannede inspektører vil være i stand til at udføre inspektioner mere effektivt og hurtigere ved at betjene teknologien eksternt end ved fysisk at få adgang til aktivet for at udføre den samme inspektion. Droner har reduceret inspektionstiden med 50 % til 98 % i forhold til, hvad der oprindeligt var forventet.
Afhængigt af aktivet er det muligvis ikke engang nødvendigt at stoppe udstyret for at udføre inspektionen, som det er tilfældet med manuel adgang, hvilket nogle gange kan have en betydelig indflydelse på nedetiden.
-Omfang
Droner kan finde problemer, der er vanskelige eller helt umulige at opdage manuelt, især i områder, der er vanskelige eller umulige for folk at nå.
-Intelligens
Endelig, hvis inspektioner viser, at manuel indgriben er nødvendig for at udføre reparationer, kan de indsamlede data give vedligeholdelsesledere mulighed for at tage det næste skridt ved kun at målrette de områder, der skal repareres. De intelligente data, der leveres af inspektionsdroner, kan være et effektivt værktøj for inspektionshold.
Er droner mere populære, når de kombineres med teknologi til afbødning af miljørisiko?
Nitrogenudrensningssystemer og andre typer risikoreducerende teknologier anvendes typisk i tryksatte miljøer, hvor folk skal ind på arbejdspladsen. Droner og andre fjernbaserede visuelle inspektionsværktøjer er bedre egnede til at opleve disse miljøer end mennesker, hvilket reducerer risikoen betydeligt.
Robotbaserede fjerninspektionsværktøjer har forsynet inspektører med data i farlige miljøer, især i trange rum såsom rørledninger, hvor crawlere kan være perfekte til visse inspektionsopgaver. For industrier med farlige områder reducerer disse risikoreducerende teknologier, kombineret med RVI'er såsom crawlere og droner, behovet for, at mennesker fysisk skal træde ind i de pågældende risikofyldte områder for visuelle inspektioner.
Miljørisikoreduktion eliminerer også behovet for ATEX-certificering og reducerer papirarbejdet og bureaukratiet, der kræves til opgaver som OSHA-regler vedrørende menneskelig adgang til farlige miljøer. Alle disse faktorer øger droners attraktivitet i inspektørernes øjne.
Opslagstidspunkt: 30. april 2024